Rådgivning og udvikling efter opgave
Til de opgaver, der ikke passer i et af produkterne: en papirgang, der skal digitaliseres, systemer, der skal hænge sammen, eller et spørgsmål om drift, der skal besvares med jeres egne tal.
Opgaver, SES Group tager
Digitalisering af en papirgang
En blanket, en tjekliste eller en logbog, der i dag udfyldes på papir, bygges som en enkel webapp til telefon eller tablet, med de samme felter og i den rækkefølge, arbejdet foregår.
Integration mellem systemer
Data flyttes mellem ERP, regneark og produktionens egne systemer via API eller en daglig fil, så ingen skal taste det samme to gange.
Analyse af drift og forsyningskæde
Lagerniveauer, genbestillingspunkter, kapacitet, flaskehalse og leveringsevne, analyseret på jeres egne tal med metoder fra operations management. I får resultatet som et regneark eller et dashboard, I kan bruge videre.
Tilpasning af produkterne
SES Quality og SES Insight tilpasset jeres proces, jeres felter eller jeres grafiske identitet.
Sådan sættes prisen
Små opgaver afregnes efter tid til 550 kr. i timen ekskl. moms, og omfanget aftales på forhånd. Større opgaver får en fast pris i et skriftligt tilbud, der gælder i 14 dage.
Viser opgaven sig at være større undervejs, siger jeg det, før der bygges videre. Der kommer ingen faktura for noget, I ikke har sagt ja til.
- Omfang, pris og leveringstid på skrift
- Levering i etaper, som I kan afprøve
- Det, der bygges til jer, ejer I ved betaling
Hvem der gør arbejdet
Sigurður Eggert Sveinsson, kandidatstuderende i Operations Management på Syddansk Universitet, med baggrund fra produktionsgulvet. Han har bygget SES Quality, SES Insight og Operations Lab, og det er ham, I taler med hele vejen.
Beskriv opgaven
Hvad skal løses, hvilke systemer er involveret, og hvornår skal det være klar? I får svar inden for én arbejdsdag.